Dit kæledyr er vores højeste prioritet
Hos og får du en tryg og god behandling.
Vi har investeret i nyt udstyr så som moderne røntgen, blodprøveanlæg og operationsfasciliteter, så vi følger de nyeste standarder indenfor branchen.
Før enhver behandling undersøger vi dit kæledyr. Ofte ringer vi også til dig dagen inden du skal have dit dyr i narkose i forbindelse med f.eks. en operation. Ved almindelige konsultationer sender vi dig oftest en sms eller email, så du husker din tid eller kan forberede dig.
I forbindelse med behandlinger får du altid en grundig og god udlevering. Nogle gange vil du endda få materiale med hjem, som beskriver sygdommen eller det som skal gøres. F.eks. i forbindelse med tandoperation efter fund af dårlige tænder ved en mundhuleundersøgelse.
Har du spørgsmål til en behandling før, under eller efter så tøv ikke med at kontakte os for at få afklaret spørgsmål eller få undersøgt mulighederne.
Vi giver altid gerne et prisoverslag og det er vigtigt du føler at dit forløb hos os var godt, hvorfor vi ofte også kontakter dig efter en operation for at høre at alt gik godt efterfølgende.
En sikker og blid narkose
Nogle gange må vores kæledyr i narkose. Mange er bange for dette, men hos os er der ikke grund til at være bange, da vi bruger de nyeste protokoller for narkoser. Det betyder at narkoserne som os ofte er meget mere skånsomme end de som anvendes mange steder. Husk en narkose ikke bare er en narkose og dyrlæger arbejder forskelligt. Vore narkoser indbefatter ofte en præ-narkose, induktion og vedligehold. Narkoserne er intuberede og ofte er der taget blodprøve forinden for at tjekke værdierne. Det sidste er naturligvis valgfrit, men du opfordres til at vælge en blodprøve til som kæledyrsejer.
Mange ting kan klares med en simpel og god injektions sedation. Dette er en mindre bedøvelse, som går lidt hurtigere. Til gengæld er den ikke så dyb og fungerer kun godt ved meget lette indgreb som f.eks. en knækket negl mens fjernelse af f.eks. en knude eller tandbehandling foregår ved fuld narkose.